Terapi hos mig
Jeg er uddannet kropsorienteret psykoterapeut.
Kropsterapi hos mig handler om at være med det der er. Jeg støtter mennesker til at blive mere tryg i sig selv. Opmærksomheden på det balancerede nervesystem og kontakten til dig selv er centrale dele i terapi hos mig. Angst, stress og depression opstår når vi mister kontakten til os selv og vores naturlige væren.
Væren er at forblive åben, tilladende og nysgerrig på dig selv og dine oplevelser.
20 års erfaring
Jeg har 20 års erfaring med kropsterapi, undervisning og mindfulness. Jeg arbejder med det der allerede er, og at vi alle er født med evnen til at hvile i os selv. Nogen gange har vi mistet kontakten til vores naturlige væren og har brug for støtte til at genskabe kontakten. Vi har brug for hjælp til igen at kunne lytte og forstå vores indre oplevelser. Og til at få et sprog for det som kommer inde fra vores væren. Kort sagt handler kropsterapi hos mig, om at gå fra gøren til væren, fra hoved til krop og fra tankemylder til tankefred.
Skab afstand til dit tankemylder
Især tankemylder er svært at håndtere. Jeg bruger denne historie, for at beskrive hvad du kan gøre, når tankerne bliver mange.
Forestil dig at du går midt i menneske mylderet. Du bliver skubbet, støt ind i, fanget af mennesker udseende og bliver overvældet. Hvis du så går ud af mylderet og sætter dig på en café, og med afstand til mylderet, ser hvad der sker omkring dig, kan du bedre være i det, og oplevelsen af overvældethed forsvinder lige så stille.